My
light is black matter moving my right hand.
Agreed,
it's obviously unaccounted for, unseen, we're not sure it's there,
the
man says, but it needs to be. Otherwise
we have
been wrong since Einstein
and god
forbid, he doesn't say.
Unbearable.
My
light is a tortoise (I pretend it's a dog) and we walk slowly
together.
My
light is immense and lazy
yet I
have the mind of a matchbox or a can of pears.
Pears,
I think, is a fitting image.
It's
not doing anything, my light, like it has run out of I don't know,
recharging.
It
looks a bit like my grandson but he's an active bunch of energy
and
gladly wears the safety glasses that came with the toy tool set
I gave
him.
It's
remembering both good and embarrassing songs
my
light
and I
whistle them (under duration) in public places.
There's
nothing deep about it, my light, it's mostly a fish in a bowl.
My
light is a bicycle with square wheels
and
together we go down one-way streets the wrong way.
We sit
up at night saying nothing.
I'm
waiting for it to show me stuff, the meaning of life, god, a good
movie
but
it's up to me, it says
swimming
around
there
in its
bowl (quantum glass and all).
I was
born with it, the light, and from it,
and
it's sometimes blue and plays a flute
sometimes
a little old man somewhat smelly
and
with bad teeth
but
liking good coffee and good cigars.
Mit lys er sort stof
der bevæger min højre hånd.
Indrømmet, det er
tydeligvis ikke noget, man kan redegøre for, uset,
vi er ikke sikre på,
at det er der, siger manden, men det bliver det
nødt til at være.
Ellers har vi taget fejl siden Einstein og gud
forbyde det, siger
han ikke.
Ubærligt.
Mit lys er en
skildpadde (jeg lader som om, det er en hund) og vi går
langsomt, når vi
går tur.
Mit lys er umådeligt
stort og dovent
og alligevel har jeg
et sind som en tændstikæske
eller en dåse
pærer. Pærer et et passende billede, forekommer det mig.
Det foretager sig
ikke noget, mit lys, som om det er løbet tør for jeg-ved-ikke-hvad,
det genoplader.
Det ligner min
datters søn, men han er et aktivt bundt af energi
og elsker at have de
sikkerhedsbriller på, der kom med det sæt
af legetøjsværktøj,
jeg gav ham.
Det husker både
gode og pinlige sange
mit lys
og jeg fløjter dem
(under tvang) på offentlige steder.
Der er intet dybt
over mit lys, det er for det meste
en fisk i en bowle.
Mit lys er en cykel
med firkantede hjul
og sammen kører vi
ned ad ensrettede gader
den forkerte vej.
Vi sidder oppe om
natten i stilhed.
Jeg venter på, at
det skal vise mig noget, meningen med livet, gud,
en god film, men det
er op til mig, siger det,
mens det svømmer
rundt
der
i sin bowle
(kvanteglas og alt det der).
Jeg blev født med
det, lyset, og af det
og nogle gange er
det blåt spiller fløjte,
andre gange er det
en lille gammel mand, der lugter lidt
og har dårlige
tænder
men elsker god kaffe
og gode cigarer.
