my light / mit lys

My light is black matter moving my right hand.

Agreed, it's obviously unaccounted for, unseen, we're not sure it's there,

                    the man says, but it needs to be. Otherwise

we have been wrong since Einstein

and god forbid, he doesn't say.

Unbearable.

My light is a tortoise (I pretend it's a dog) and we walk slowly together.

My light is immense and lazy

yet I have the mind of a matchbox or a can of pears.

Pears, I think, is a fitting image.

It's not doing anything, my light, like it has run out of I don't know, recharging.

It looks a bit like my grandson but he's an active bunch of energy

and gladly wears the safety glasses that came with the toy tool set

I gave him.

It's remembering both good and embarrassing songs

my light

and I whistle them (under duration) in public places.

There's nothing deep about it, my light, it's mostly a fish in a bowl.

My light is a bicycle with square wheels

and together we go down one-way streets the wrong way.

We sit up at night saying nothing.

I'm waiting for it to show me stuff, the meaning of life, god, a good movie

but it's up to me, it says

swimming around

there

in its bowl (quantum glass and all).

I was born with it, the light, and from it,

and it's sometimes blue and plays a flute

sometimes a little old man somewhat smelly

and with bad teeth

but liking good coffee and good cigars.

Mit lys er sort stof der bevæger min højre hånd.

Indrømmet, det er tydeligvis ikke noget, man kan redegøre for, uset,

vi er ikke sikre på, at det er der, siger manden, men det bliver det

                nødt til at være. Ellers har vi taget fejl siden Einstein og gud

forbyde det, siger han ikke.

Ubærligt.

Mit lys er en skildpadde (jeg lader som om, det er en hund) og vi går

langsomt, når vi går tur.

Mit lys er umådeligt stort og dovent

og alligevel har jeg et sind som en tændstikæske

eller en dåse pærer. Pærer et et passende billede, forekommer det mig.

Det foretager sig ikke noget, mit lys, som om det er løbet tør for jeg-ved-ikke-hvad,

det genoplader.

Det ligner min datters søn, men han er et aktivt bundt af energi

og elsker at have de sikkerhedsbriller på, der kom med det sæt

af legetøjsværktøj, jeg gav ham.

Det husker både gode og pinlige sange

mit lys

og jeg fløjter dem (under tvang) på offentlige steder.

Der er intet dybt over mit lys, det er for det meste

en fisk i en bowle.

Mit lys er en cykel med firkantede hjul

og sammen kører vi ned ad ensrettede gader

den forkerte vej.

Vi sidder oppe om natten i stilhed.

Jeg venter på, at det skal vise mig noget, meningen med livet, gud,

en god film, men det er op til mig, siger det,

mens det svømmer rundt

der

i sin bowle (kvanteglas og alt det der).

Jeg blev født med det, lyset, og af det

og nogle gange er det blåt spiller fløjte,

andre gange er det en lille gammel mand, der lugter lidt

og har dårlige tænder

men elsker god kaffe og gode cigarer.