again
not there
the man
who sold
the
world
mixing
with ordinary folks
the
clouds touching ground
'I'
the
first mistake
in
poetry
when
the man
who
wasn't there
had
left the room
everyone
left was marked
with
a black star
deep in the shadows
the ominous twinkle
of diamond dogs
paralysed there's only
the gift of sound and vision
heroes?
no, just making our way
from dawn to dusk
igen er han er ikke
manden
der
solgte verden
blandt
almindelige mennesker
skyerne
der rører jorden
'jeg'
den
første fejl
i
digtning
da manden
der ikke var der
havde forladt
værelset
var alle
tilbageværende
mærket med en
sort stjerne
dybt
inde i skyggerne
det
ildevarslende glimt
af
diamant-hunde
lammet
er der kun
synets
og hørelsens gave
helte?
nej,
vi klarer os blot igennem
fra
daggry til aften
No comments:
Post a Comment