A new ebook here: http://megaga.dk/?p=1042
Tuesday, October 17, 2017
Thursday, September 28, 2017
Songbows / Sangbuer - ku
the white wall I
cannot not any longer avoid
den hvide væg jeg
ikke længere ikke kan undgå
:
you should sleep as
if it’s a bridge
du sku’ sove som
om det’ en bro
:
watching it turn
psalms and the talking dead
ser på det vender
salmer og de talende døde
:
songbows to write a
face on lead curtains
sangbuer for at
skrive et ansigt på blygardiner
Friday, June 30, 2017
Shakey's Grave / Shakeys grav - haibun
Shakey’s
Grave
“An
astrobiologist gives a talk about the ever-moving grave of
Shakespeare. “At first it’s here, then it’s there. It’s in a
backyard cat in Hamburg, then in a paper lamp in Hanoi. It’s in The
Holy Trinity Church in Bradford-on-Avon, then it’s in a vending
machine in the Vatican. It’s in the left eye of a statue of
Hercules in Firenze, then in a sausage seller’s garden in Vanløse.
It’s in ...” I give up and step out in the rain drenched street
to begin my journey home. It’s a 1 hour walk and I can hear the
bones rattle in the matchbox I have in my shirt pocket …”
“But you never wear a shirt”, says K. jealous of my interest in another deceased writer.
“In
this story I do”, I say and stick out my tongue.
K. is
faster than his own shadow and manages to catch my tongue in a mouse
trap.
“That’ll
teach you!” he says grumpily.
“Gther
thererthere rher ddre!” I yell.
“Sorry,
mate. I don’t speak Gtherish”, he says and starts emptying a box
of cornflakes sowing them together two by two. “See! Butterflies!”
all day
rain
I watch
a fly
sleep
Shakeys grav
”En astrobiolog
holder et foredrag om Shakespeares omkringfarende grav. “Først
er den her, så er den der. Den er i en baggårdskat i Hamborg, så
er den i en papirlampe i Hanoi. Den er i Den Hellige Treenigheds
Kirke i Bradford-on-Avon, så er den i en kaffeautomat i Vatikanet.
Den er i det venstre øje på en Herkulesstatue i Firenze, så er den
i den pølsemands have i Vanløse. Den er ...” Jeg giver op og
træder ud på den regnvåde gade for at påbegynde min rejse hjem.
Det er en gåtur på 1 time og jeg kan høre knoglerne rasle i
tændstikæsken i min skjortelomme ...”
“Men du går aldrig med skjorte”, siger K., der er jaloux på grund af min interesse for en anden afdød forfatter.
“I denne her
historie gør jeg altså”, siger jeg og rækker tunge ad ham.
K. er hurtigere end
sin egen skygge og lykkes med at fange min tunge i en musefælde.
“Doddderrr gdidder
adddrr!” råber jeg.
”Beklager,
kammerat. Jeg forstår ikke gdidderisk”, siger han og begynder at
tømme en æske cornflakes, som han syr sammen to og to. ”Se!
Sommerfugle!”
heldagsregn
jeg ser på en flue
der sover
Tuesday, May 16, 2017
drops / dråber - haibun
In this
village we turn into drops of liquid each day between 12 and 12:05.
Then we solidify again. At 12:05:0001 (approximately). There no
’scheme’ as to who turns to what liquid. Some become water, some
to oil (vegetable or mineral), some to wine and some to drops of what
is called soft drinks: sugar saturated bubbly liquids void of any
naturally occurring substances but water and in summer that’s down
right unfortunate. Ever so often a fly or a wasp will sit sucking up
the sugar when the solidification happens and that person will be
half human half insect for the next almost 24 hours. You can loose a
lot of friends in 24 hours … or less.
fitting
into the rain
as
naturally as into my skin
oddly
white
...:::...
I denne landsby
forvandles vi til dråber af væske hver dag mellem 12 og 12.05.
Derefter bliver vi faste igen. Klokken 12:05:0001 (cirka). Der er
ingen plan over, hvem der bliver til hvad. Nogle bliver til vand,
nogle til olie (vegetabilsk eller mineralsk), nogle til vin og nogle
til dråber af det, der kaldes bløde drikke: sukkermættede boblende
væsker blottet for naturligt forekommende substanser bortset fra
vand, og om sommeren er det rent ud sagt uheldigt. Fra tid til anden
vil en flue eller en hveps sætte sig og suge sukker i det øjeblik,
størkningen indtræder, og så vil den person være halvt menneske
og halvt insekt i det næste døgn. Man kan miste mange venner på et
døgn … eller mindre.
passer ind i regnen
så naturligt som
ind i min hud
mærkværdigt hvid
Saturday, April 22, 2017
My Favorite Things 2013
My Favorite Things
spiraling off incense sticks My
Favorite Things Coltraneian
hvirvler fra røgelsespinde My
Favorite Things Coltraneske
left one shoe in a raga in Harlem
efterlod én sko i en raga i Harlem
Lady Morphine in A-Minor this sleep in
longing
Fru Morfin i A-mol denne søvn i
længsel
what the hell's with these birds? my
left head turns
hvad helvede sker der med disse fugle?
mit venstre hoved drejer
the falling upwards of feet not mine
and a half-smoked cigarette
fødders fald opad ikke mine og en
halvrøget cigaret
not fair the song doesn't exist unless
I hear it
ikke retfærdigt sangen findes ikke med
mindre jeg hører den
between the bricks a view to another
dance
mellem murstenene et kig til en anden
dans
tuck me in with a needle in your eye
put mig med en nål i dit øje
dressed in flames she merges with
organs
klædt i flammer bli’r hun ét med
orgler
singular plurality music bound by time
and trouble
entalligt flerfoldighed musik bundet
til tid og problemer
carving a shenai from a bone once in
God's thought
skærer en shenai fra en knogle engang
i Guds tanke
ingen slanger at tæmme det utæmmelige
en kurv af rådnende druer
household fairies in ampules barely
glass barely light
hjemme-feer in ampuller knap glas knap
lys
Friday, April 21, 2017
Vaccum / Vakuum
His
wife sucked in things. She had a vacuum inside her. Or a magnet. A
black hole perhaps, though he discarded the latter two options due to
his keen observations. A magnet would only attract objects containing
iron and if it was a black hole the solar system would be gone as
well. And it wasn’t. He’d notice that, he thought. So it must be
a vacuum, he concluded and he thought he was clever.
up and
down mostly down spring rain
But she
sucked in things. His favourite pipe would rush off the table and
into her body just like his maps of the former world orders, those
pre 1945, the porcelain figurines he inherited from his grandparents
(on his mother’s side), his scout’s knife (the one he nicked from
his mate because he had two and made to look more used than it was by
rubbing brown food colouring into the wooden handle), half the chess
pieces (hand carved horn) and his best trousers, those 3 sizes too
large and with holes, splotches and stains with stories to tell.
Things he loved and felt comfortable with. To be fair, she also
sucked up stuff of her own … and the daughter’s hamster.
standing
still the birch prepares for spring
… and
she didn’t seem to notice or even mind. When his Miles Davis Box
Set containing 20 CDs went into her through her left armpit she just
released a small burp and scratched it (the armpit not the Box Set)
and kept on adding stitches to her Saint Francis Preaches to the
Birds embroidery large enough to cover the front of the house and
asked if there was any coffee left. Where it all went was – and
still is – a mystery. She didn’t get bigger nor did she rattle
when she walked but once a year, usually on Bright Sunday (and that
always falls on a different date, as you might know, the maths behind
fixing the day for our Saviour’s Resurrection being so complex even
the Holy Ghost would scratch its head (immaterial or not)) everything
she had absorbed during the year would come flying out of her again
ending up in the exact spot from whence they were sucked. That’s
why he put up with it.
60th
spring
will my
allergy go
before
I do?
“What’s
that, dear?” she said.
“That’s
why I put up with, I said”.
“Put
up with what, dear?”
“Ah,
nothing, love. Should I make some more coffee?”
“You
do that, dear”.
...
Hans kone sugede
ting op. Hun havde et vakuum indeni. Eller en magnet. Eller et sort
hul måske, selvom han forkastede de to sidste muligheder qua sine
skarpsindige observationer. En magnet ville kun tiltrække ting, der
havde jern i sig, og hvis det var et sort hul, ville solsystemet være
forsvundet. Og det var det ikke. Dét ville han have lagt mærke
til, tænkte han. Så det må være et vakuum, sagde han til sig
selv, og syntes han var klog.
op og ned mest ned
forårsregn
Men hun sugede ting
til sig. Han yndlingspibe ville rutsje af bordet og ind i hendes krop
ligesom hans kort over fortidige verdensordener, dem fra før 1945,
porcelænsfigurerne som han havde arvet fra sine morforældre, hans
spejderkniv (dén han havde stjålet fra sin kammerat, der havde to,
og som han havde ældet ved at gnide sovsekulør ind i træskæftet),
halvdelen af skakbrikkerne (håndskåret horn) og hans bedste bukser,
dem var var 3 numre for store og med huller og pletter og plamager,
der var fulde af historier. Ting han elskede og følte sig godt
tilpas i og med. Når ret skal være ret, sugede hun også sine egne
ting op … og datterens hamster.
stående stille
forbereder birken sig på forår
… og hun syntes
ikke at lægge mærke til det eller have noget imod det. Da hans
Miles Davis Boks Sæt med 20 CD’er gled ind i hendes venstre
venstre armhule, bøvsede hun kun en smule og kløede den (armhulen
ikke boksen) og fortsatte med at brodere på det store Sankt Frans
Prædiker for Fuglene korsstingsbroderi, der var stort nok til at
dække husets facade og spurgte, om der var noget kaffe tilbage. Hvor
det alt sammen blev af var – og er stadig – et mysterium. Hun
blev ikke større og raslede heller ikke, når hun gik, men én gang
om året, sædvanligvis Påske Søndag (og den falder sjældent på
den samme dato, som De véd; matematikken der ligger til grund for at
fastsætte dagen, hvor vor Frelser Genopstod er så kompliceret, at
selv Helligånden klør sig i nakken (immateriel eller ej)), hvor alt
hun havde opsuget i løbet af året ville komme flyvende ud af hende
igen og lande præcis der, hvorfra de var blevet suget væk – eller
op eller hvordan, det nu var. Det var derfor, han fandt sig i det.
60nde forår
vil min allergi dø
før mig?
”Hvad sagde du,
min ven?”
”Jeg sagde, det er
derfor jeg finder mig i det”.
”Finder dig i
hvad, skat?”
”Ingenting, min
kære. Sku’ jeg lave noget mere kaffe?”
”Gør
du bare det, skat”.
Tuesday, April 18, 2017
(untitled/uden titel)
phone
don’t phone
isn’t
it too cold to make
a
dentist’s appointment?
gosh I
repeat I repeat
my self
and my echo
out of
nowhere
trained
dogs
from
the invisible circus
not
that reliable spring
at the
center of the world wind
stretching
and bending
a
finger a leg a thought
I age
watching
ink dry
one
dopamine molecule stirs
in the
desert’s waiting room
penguins
build
a pyramid for shoes
|
ring ring ikke
er det ikke for koldt til at lave
en tandlægeaftale?
mand jeg genta’r genta’r
mig selv og mit ekko
ud af ingenting
dresserede hunde
fra det usynlige cirkus
ikke så troværdigt forår
i midten af verden vind
strækker og bøjer
en finger et ben en tanke -
jeg ældes
ser blæk tørre
eet dopaminmolekyle ryster
i ørkenens venteværelse
bygger pingvinger
en pyramide til sko
|
Sunday, April 16, 2017
spring 2017 / forår 2017
passing
the young tree in bloom at dusk
we
are
what
light
makes
of
us
går
forbi det unge træ i blomst i tusmørke
vi
er
hvad
lyset
gør
os
til
Wednesday, April 12, 2017
haibun
and in that section
of Purgatory writers sat writing what they remembered of their lives
in the thimble of water meant to quench their thirst as fire rained
down
wanna be on TV?
step into
the street
og i den afdeling af
Skærsilden sad forfattere og skrev det, de huskede af deres liv i et
fingerbøl med med vand beregnet til at slukke deres tørst mens ild
regnede ned
vil Du på TV?
gå ud
på gaden
3 gembun (but what's in a name ...) - very short haibun
the
banana she hands him looks like it’s plastic
in the
architecture of the sky
a door
hidden
for
penguins
bananen hun rækker
ham ser ud til at være af plastik
i himlens arkitektur
en dør skjult
for pingviner
:
rain and you stop
itching
the stairs repared
I could go
anywhere
regn og det holder
op med at klø
trapperne repareret
jeg ku’ ta’
afsted til
hvorsomhelst
:
how many times can
you say ’oil’ till it becomes ’loil’?
flip-flops?
I lost
the flip …
hvor mange gange ka’
man sige ’føjl’ til det bli’r ’løjl’?
flip-flopper?
jeg har mistet
flippen ...
Tuesday, April 11, 2017
3 gembun
”I’m not gonna
sit here and be preached at!”
predicting the past
so much
easier
”Jeg vil sidder
her og blive prædiket for!”
at spå om fortiden
så meget
lettere
:
… and the after
image is a mountain with two feet dangling above it
suddenly in another
self
the ladybird changes
its spots
… og efterbilledet
er et bjerg med to fødder dinglende over sig
pludseligt i et
andet selv
mariehønen ændrer
sine pletter
:
… and when the
blue flashes smell like raspberries pain arrives
vertigo
falling
up
… og når de blå
lyn lugter som hindbær ankommer smerten
svimmel
faldende
opad
Sunday, April 9, 2017
yotsumono
17
sneezes inaugurating spring -
no air
in my
bicycle’s tires
face
it: new generations
repeat
your mistakes
in a
”friends” request
an
offer on 24/7/365
live
sex
a place
in the sun
fully
occupied by the sun
17 nys indvarsler
foråret -
ingen luft
i mine cykelhjul
se det i øjnene:
nye generationer
gentager dine fejl
i en
”venne”-forespørgsel
et tilbud om
24/7/365
live sex
et sted i solen
fuldt optaget af
solen
Monday, April 3, 2017
skins / huder - haibun
Skins
While
I’m washing up Art Blakey is having a ball with his ’skins’,
his drums. In 1960 and now. Music travels once it’s been played and
57 years – almost as long as I’ve lived – doesn’t really mean
a thing. “Been” and “is” become the same. I check the pollen
count and find a plausible cause to why my mucus glands produce
jellyfish.
dying
before Easter Easter lilies
After
all, all music you hear is older than your present, if only by
milliseconds.
Huder
Mens jeg vasker op,
har Art Blakey en fest med sine ’huder’, sine trommer. I 1960 og
nu. Musik rejser, når den først er spillet og 57 år – næsten
lige så længe, jeg har levet – betyder ikke noget. ”Har været”
og ”er” bliver det samme. Jeg checker pollentallet og finder en
sandsynlig årsag til, at mine slimhinder producerer vandmænd.
døde før påske
påskeliljer
Al musik du hører
er trods alt ældre end din nutid, selvom det kun drejer sig om
millisekunder.
Saturday, April 1, 2017
Damnation
Poems
on watching Bela Tarr’s and László
Krasznahorkai’s
Damnation
Digte
om at se Bela Tarr’s og László Krasznahorkai’s Damnation
at the end of the
world drizzle
ved verdens ende
støvregn
:
one foot the other
in blue shoes
den ene fod den
anden i blå sko
:
wet floors what’s
left of the East
våde gulve dét der
er tilbage af Østen
:
you could be like
that: a dripping tap
du ku’ være
sådan: en dryppende hane
:
in the noise of rain
wild dogs chase past Titanic Bar
i støjen af regn
jager vilde hunde forbi Titanic Bar
:
a de-tuned piano
blends in with the carpet of loss
et forstemt klaver
falder i eet med tabets tæppe
:
the fog in your
lungs in your mind and the Old Testament thrown at you
tågen i dine lunger
i dit sind og Det Gamle Testamente smidt efter dig
:
the man with broken
hands and the accordeon locked in Purgartory
manden med
ødelagte hænder og harmonikaen låst inde i Skærsilden
:
only room for
shattered windows and long ballads in the old empire
kun plads til
smadrede vinduer og lange ballader i det gamle kejserdømme
:
the town in the
puddles more like that
byen i pytterne mere
som dén
:
(is it like that?
the empire survives in cheap plum brand?)
(er det sådan det
er? kejserdømmet overlever i billig blommesnaps?)
:
dance to forget the
fog lingers
dans for at glemme
tågen bliver hængende
:
a working car or not
but there’s always
someone
playing the sax
half in half out
the light
en bil der virker
eller ej
men der er altid
en eller anden
som spiller sax
halvt inde i
halve ude af
lyset
:
at times your
language gets wordy
then you can leave
it
in the sea fog
til tider bliver dit
sprog ordrigt
så kan du efterlade
det
i havgusen
:
if
it’s a good
melody
it can take
being repeated
over and over
hvis
det’ en god
melodi
kan den tåle
at blive gentaget
igen og igen
:
don’t mind
the rain on the
floor
it’s your heritage
tag dig ikke af
regnen på gulvet
det er din arv
:
Hungarian
melancholia
everything
can be tinned
ungarsk melankoli
alt
kan puttes på dåse
:
dispassionate sex
coal wagons go by her eyes still empty
sex uden passion
kulvogne kører forbi hendes øjne stadig tomme
:
still empty
(or empty again)
her eyes that see
him
squash a pickled
cucumber
stadig tomme
(eller tomme igen)
hendes øjne der ser
ham
mase en syltet
agurk
:
doing
away with all unnecessaries no crow just an endlessly sad song
skærer alle
unødvendigheder væk ingen krage kun en uendeligt sørgmodig sang
:
the size of the fog
the size of it all paralyzed
størrelsen af tågen
størrelsen af alting paralyseret
:
does it make sense
to speak at all? The water in the bath is black
giver det
overhovedet mening at tale? Vandet i badekarret er sort
Friday, March 31, 2017
atlas
there’s an atlas for travellers and one for non-travellers
overlapping
der
er et atlas for rejsende og ét for ikke-rejsende oven i hinanden
Wednesday, March 29, 2017
Monday, March 27, 2017
ennui
1ST
WORLD ENNUI
”What
are you doing with those fake tattoos?”
”Just
wanted to see what it was like being a serial killer”.
all the action of the day:
a
woodlouse crawls
across the floor1STE VERDENS ENNUI
”Hvad laver du med
de dér falske tatoveringer?”
”Jeg ville se,
hvordan det er, at være en seriemorder”.
det eneste der sker i dag:
en bænkebider
kravler
over gulvet
Saturday, March 25, 2017
False Opposites / Falske modsætninger
FALSE
OPPOSITES
I had a
clock that consistently was 4 minutes late. Regularly I would adjust
it to fit the time on all my electronic devices connected to the
localised Earth time and the next day it would be 4 minutes late
again. It was never 3 or 5 minutes late and once it reached the 4
minutes it would keep time. Its own time but time nonetheless. I was
a cheap clock. Cost about the same as 1 liter of milk. A Far Eastern
clock versus Danish milk. That’s the kind of false opposites,
surreal comparisons, a person in the 21st Century has to
make sense of.
same
old song
same
old scratches
and
clicks
I threw
it out conscientiously taking out the battery putting it in a box
with other dead batteries. Its tic-tocs were too loud and loud
tic-tocs make time go too slow; not that it necessarily has to go
fast but … Instead I hung a barometer where the clock used to be.
Now I keep looking at a atmospheric pressure indicator to see what
time it is.
no,
that’s not the bass
that’s
the train
going
by
FALSKE MODSÆTNINGER
Jeg havde et vægur,
der konsekvent var 4 minutter bagefter. Med jævne mellemrum stillede
jeg det, så det passede med tiden på mine elektroniske apparater,
der er forbundne med den lokale Jordtid, og næste dag ville det
igencvære4 minutter bagefter. Det gik aldrig 3 eller 5 minutter for
langsomt, og hver gang det nåede de 4 minutter, ville det holde
tiden dér. Dets egen tid, men ikke desto mindre tiden. Det var et
billigt ur. Kostede det samme som 1 liter mælk. Et fjernøstligt ur
mod dansk mælk. Det er den slags falske modsætninger,
surrealistiske sammenligninger, et menneske i det 21nde århundrede
må forsøge at finde mening i.
samme gamle sang
samme gamle ridser
og klik
Jeg smed det ud.
Samvittighedsfuldt tog jeg batteriet ud og lagde det i en æske med
andre døde batterier. Dets tik-tak var for høje, og høje tik-tak
får tiden til at gå for langsomt; ikke, at den nødvendigvis skal
gå hurtigt, men … I stedet hængte jeg et barometer, hvor uret
havde været. Nu bliver jeg ved med at kigge på en indikator for
atmosfærisk tryk for at se, hvad klokken er.
nej, det’ ikke
bassen
det’ toget
der kører forbi
Monday, March 6, 2017
06.03.17
besides a pheasant
brained pheasant a burial mound and a stone
udover en fasan med
en fasans hjerne en gravhøj og en sten
Saturday, March 4, 2017
04.03.17
my shadow loosely
drawn with milk and starlings a dog
min skygge løst
tegnet med mælk og stære en hund
Wednesday, February 22, 2017
ghost colour / spøgelsesfarve
white is a ghost
colour something to break
hvid er en
spøgelsesfarve noget at knække
Monday, February 20, 2017
(untitled / uden titel)
on the
other side of the ridge a beach with
no language
på
den anden side af åsen en strand uden et sprog
Sunday, February 19, 2017
another fog poem / endnu et tåge-digt
there’s a funeral
inside the fog and the Sunday’s endless
der er en begravelse
inde i tågen og søndagen er endeløs
Wednesday, February 15, 2017
fog / tåge
fog
it’s a body
and not
tåge
det’
en krop
og
ikke
:
into
the fog with a body and live with it
ind
i tågen med en krop og lev med den
:
fogbody
and
yet
a
chair
and
Celan
tågekrop
og
dog
en
stol
og
Celan
:
bring
your black milk into the fog
bring
din sorte mælk ind i tågen
:
fogfox
no
too
easy
tågetog
nej
for
nemt
:
out
of the fog wearing a body
ud
af tågen iklædt en krop
:
fog
lover
tågeelsker
:
not
alone
with
the fog
with
the chair
ikke
alene
med
tågen
med
stolen
:
rumours of a sea
a sky
the
fog
says
nothing
rygter om et hav
en himmel
tågen
siger
ingenting
:
not quite black
milk
the
fog
’s
body
ikke rigtig sort
mælk
tågen
s
krop
:
the
centre
of
the world
of
me
in
the fog
verdens
og
mit
centrum
i
tågen
:
knead
a fish from it
a
mountain
a
prayer
fog
ælt
en fisk af den
et
bjerg
en
bøn
tågen
:
can’t
do anything
’bout
Jobim’s
Wave
the
fog
kan
ikke gøre noget
ved
Jobims Wave
tågen
:
Aguas
de Março
in
January’s
fog
’The foot, the
ground, the flesh and the bone’
Aguas
de Março
i
januars
tåge
’The foot, the
ground, the flesh and the bone’
:
Paris
Firenze
you
could be anywhere
in
this fog
Paris
Firenze
du
ku' være hvorsomhelst
i
denne tåge
:
ears
full of Mingus
fog
can be playfull
too
ører
fulde af Mingus
tåge
kan også
være
legesyg
:
travel
the f-f-fog guided by an anatomical atlas
berejs
t-t-tågen følgende guidet af et anatomisk atlas
:
you
could be you
if
if
du
ku’ være dig
hvis
hvis
:
your
lead-eye
your
snow-eye
your
path
in
the fog
dit
blyøje
dit
sneøje
din
sti
i
tågen
:
leave
your word with a stranger it becomes fog
efterlad
dit ord hos en fremmed det bliver tåge
:
your
body of fog
your
body of dust
and
Mingus
din
krop af tåge
din
krop af støv
og
Mingus
:
fogndust
tågeåstøv
:
your
lead-eye
watch
how
it
sees
fog
and dust
dit
blyøje
betragt
hvordan
det
ser
tåge
og støv
:
light
and fog
in
and out
your
eye
the
jackdaws know?
lys
og tåge
ind
og ud
af
dit øje
allikerne
véd?
:
Subscribe to:
Posts (Atom)