all the way up to 11 / hele vejen op til 11

ALL THE WAY UP TO 11

»So, let me get this straight: the reason for your limping the first two or three steps after you get up from whatever position you were sitting in is that you expect your left ankle and knee to hurt but in reality they don't.«

»Something like that. And I am practising getting old, being old, I guess, subconsciously.«

»Which explains your various experiments with how you picture a pain ridden arthritic body would carry itself, or ...?«

»Well, it's better to be prepared, I'd say. Maybe I can learn something about where I should place my furniture before I get to that broken down state.«

»Who says you'll ever get old?«

»That's true. Maybe I already am, in my mind.«

»Nah, your mind is old because you're a boring git.” K. flips a cigar stump after a magpie hitting it in the head and it explodes. »You see? Magpies are made of gunpowder.« He reaches out and grabs one of the tail feather and attaches it to his yellow top hat. Now he looks like a hollywoodian metal rocker.

»Now you look like a hollywoodian metal rocker,« I say merely reporting what I see – or what I interpret my visual input to be in a 21^st century Western cultural concept.

»Go get a new ailment,« he replies and plugs in his suddenly manifested Gibson Flying V guitar and turns up the amp that came with it. All the way to 11. «Hey, can you show me that E chord again?«

                  winter sun

                  at least I can see the difference

                  where I washed the floor

******************

HELE VEJEN OP TIL 11

»Lad mig forstå dig rigtigt: grunden til, at du halter, når du tager de første to eller tre skridt efter, at du har rejst dig fra uanset hvilken stilling du har siddet i er, at du forventer, at din ankel og dit knæ vil gøre ondt, men i virkeligheden gør de det ikke.«

»Noget i den retning. Og jeg øver mig på at blive gammel, at være gammel, tror jeg, ubevidst.«

»Hvilket kan forklare dine forskellige eksperimenter med gangarter, hvordan du forestiller dig en smertende gigtplaget krop ville bevæge sig, eller ...?«

»Mh, det er bedre at være forberedt, sku' jeg mene. Måske kan jeg lære noget om, hvor jeg skal stille mine møbler, før jeg når det dér nedbrudte stadie.«

»Hvem siger, at du bli'r gammel?«

»Det' sandt. Måske er jeg allerede gammel, i mit sind.«

»Næh, dit sind er gammelt, fordi du er en kedelig skiderik.« K. skyder en cigarstump efter en skade, rammer den i hovedet og den eksploderer. »Der ser du, skader er lavet af krudt.« Han rækker ud, griber een af halefjerene og sætter den i sin høje gule hat. Nu ligner han en hollywoodsk metalrocker.

»Nu ligner du en hollywoodsk metalrocker,« siger jeg idet jeg blot redegør for hvad jeg ser – eller hvordan jeg fortolker mit synsindtryk i en kulturel kontekst fra det 21nde århundrede.

»Gå ud og få dig en ny lidelse,« svarer han og sætter sin pludseligt fremkomne Gibson Flying V guitar til den forstærker, den kom med og skruer op til 11. »Hej, kan Du ikke lige vise mig den E akkord igen?«

              vintersol

              i det mindste kan jeg se

              hvor jeg vaskede gulvet