Cotton / Vat - haibun

Cotton

With an infection in the external auditory meatus of one ear that makes it necessary to fill it with cotton to suck up the pus and the reconstructed other ear that only picks up some frequencies and only on 60% you're practically deaf. The reconstructed ear has this habit of creating sounds on its own: rustling leaves (though it's spring and no leaves have died yet), a trickling stream inside the walls, a host of chirping (and judging from the sound, sparkling, in as far as you can hear ”sparkle”, which you can in poetry) tiny diatoms (which are normally rather silent, but there you have it) and some machinery pouring new stones onto the rail-road track in the pause between the last and the first train (that is real enough though it's taking place beneath a duvet); and it could be entertaining enough if it wasn't for the pain and the constant change of cotton and washing of hands ...

                arctic winds
                the lilacs are still
                just a promise

Vat

Med en infektion i øregangen i det ene øre, én, der nødvendiggør at fylde det med vat, for at opsuge pusset og det rekonstruerede andet øre, der kun opfanger nogle frekvenser og kun ca. 60 % af dem, er de praktisk talt døv. Det rekonstruerede øre har den dér vane med at lave lyde af sig selv: en raslen af blade (selvom det er forår og ingen blade er døde endnu), et klukkende vandløb inde in væggene, en hærskare af kvidrende (og at dømme efter lyden, skinnende, for så vidt man kan høre ”skinnende”, hvilket er muligt i poesiens verden) små bitte diatomeer (som normalt er temmelig stille, men sådan er det) og noget maskineri, der hælder nye sten på togskinnerne mellem det sidste og det første tog (dette er virkeligt nok, selvom det finder sted under en dyne); og det kunne være underholdende, hvis det ikke var for smerten og den konstante udskiftning af vat og håndvask ...

                       arktiske vinde
                       syrenerne er stadig
                       kun et løfte