Predictable Cocoons / Forudsigelige kokoner - haibun

Predictable Cocoons

”They're like cocoons,” K. says and points to the pile of unopened envelopes, some of them turning yellow-ish with age. 

“What's in them?”

“Haiku journals,” I reply.

“Why haven't you opened them, then? I mean, you like haiku, you write haiku. Aren't you curious?”

“Nah, I already know what's in them. The excitement kinda dwindles when you know what kind of mariposa (I try to pronounce it in Spanish) will come out of a specific kind of cocoon. It would be far more fun if it was a pterodactyl or a hookah smoking dwarf that came out, but I have given up hoping for that.”

“Maybe I can help you.” K. turns himself into a pink unicorn and does a Fred Astaire dance. “Now I just need to find my Ginger.”

this way that way the indecisive wind

Forudsigelige kokoner

”De er ligesom kokoner,” siger K. og peger på bunken af uåbnede kuverter. Nogle af dem er ved at blive en smule gullige af alder. ”Hvad er der i dem?”

”Haiku tidsskrifter,” svarer jeg.

”Hvorfor har du ikke så ikke åbnet dem? Jeg mener, du kan godt lide haiku, du skriver haiku. Er du ikke nysgerrig?”

”Næeh, jeg véd allerede, hvad der er i dem. Spændingen aftager en smule, når man ved hvilken slags mariposa (jeg forsøger at sige det på spansk), der vil komme ud af bestemte kokoner. Det ville være langt sjovere, hvis det var en pterodactyl eller en vandpiberygende dværg, der kom ud, men jeg har opgivet at håbe på dét.”

”Måske kan jeg hjælpe dig.” K. forvandler sig selv til en lyserød enhjørning og danser en Fred Astaire dans. ”Nu skal jeg bare lige finde Ginger.”

den vej den anden vej den ubeslutsomme vind