Time Sold Out / Tiden er udsolgt - haibun

”Time, I forgot Time, I think. It should be in there with milk, washing up liquid and popcorn!” I sit down to redo the shopping list.

“Ah, but you can't buy Time,” says K. “At least not down at the local supermarket. They've been out for a week or so, but they'll get a new shipment around Christmas.”

“Nah, that's no good. Christmas Time is weird. It's sort of viscous and slow in the beginning and then it's like a bag of flies at the end. No constancy. I'll try get some from the hardware shop. It's boring but it works.”

“Yea, you do that,” says K. with no empathy whatsoever and pulls a web of bogeys like a camouflage net over his miniature model of a WWI trench. “Now to make the mines and the gas,” he says and picks a few green maggots from his thigh and starts grinding them in the mortar mixing them with odd smelling substances from his ears. “Avanti, you horsemen of doom!” (I'm sure I hear a trumpet blowing a fanfare from somewhere.)

“You really should get a life,” I say.

“Had one, remember?”

“Touché.”

penetrating the ear-plugs the insistent hissing of Ntropy

“What about Love? Do they still have that down the super?”

--*--

”Tid, jeg tror, jeg glemte Tid. Den skulle være dér sammen med mælk, opvaskemiddel og popcorn!” Jeg sætter mig for at skrive en ny indkøbsseddel.

”Ah, men du kan ikke købe dig Tid,” siger K. ”I det mindste ikke nede i Brugsen. De har ikke haft det i en uges tid, men de får en ny sending omkring jul.”

”Øv, det duer ikke. Juletid er underlig. Den er ligesom tyktflydende og langsom i begyndelsen og så er den som en sæk fuld af fluer hen imod enden. Ingen konstans. Jeg tror, jeg prøver at finde noget i byggemarkedet. Den er kedelig, men den virker.”

”Ja, gør du det,” siger K. uden den mindste medfølelse og trækker et væv af bussemænd som et camouflagenet over sin miniaturemodel af en skyttegrav fra Første Verdenskrig. ”Så, nu skal der laves miner og gas,” siger han, tager et par grønne maddiker fra sit lår og begynder at mose dem i morteren idet han blander dem mærkeligt lugtende substanser fra sine ører. ”Avanti, I dommens ryttere!” (Jeg er sikker på jeg hører en trompet blæse en fanfare et eller andet sted fra.)

”Du sku' virkelig få dig et liv,” siger jeg.

”Jeg havde et, husker du nok.”

”Touché.”

trænger gennem ørepropperne den insisterende hvislen af Ntropi

”Hvad med Kærlighed? Har de stadig dét i Brugsen?”