The New Post-literate: A Gallery Of Asemic Writing: From Schuster's Compendium by Johannes S. H. Bjerg...

The New Post-literate: A Gallery Of Asemic Writing: From Schuster's Compendium by Johannes S. H. Bjerg...

a cure / en kur

”You look miserable”.

”I AM miserable. I'm chronically depressed, you know, and I have the paper to prove it”.
”Try one of these wine gums. The ad suggests you'll be very happy when you eat them”.

”Thanks”. (Chewing and making faces). ”Yuck! God, they're nasty!”

”Yes, aren't they?”. (Chewing with an indifferent look, a look of apathy). ”Glad I'm almost finished with the bag. Not sure I can cope with that much happiness”.

closing the door ahead of itself the wind

..:..:..:..:..

”Du ser forfærdelig ud”.

”Jeg HAR det forfærdeligt. Jeg har en kronisk depression og har papir på det”.

”Prøv én af disse her vingummier. Reklamen antyder, at man bliver meget glad af at spise dem”.

”Tak”. (Tygger og skærer ansigt). ”Bvadr! De er da forfærdelige!”

”Ja, er de ikke?”. (Tygger med et apatisk udtryk i ansigtet, ligeglad). ”Godt, at jeg snart har tømt posen. Jeg tror ikke jeg kan håndtere så meget glæde”.

lukker døren foran sig selv vinden

orthorexia / ortoreksi

orthorexia

a generation of orthoretics summarising a corpus of data

fixation on shoes of clinical relevance

the cause of the organ a collection classified as nine

include a discussion near the liver

within the samhita a modern snake

84 different pyramids to make up a mercury face

without existence an internal water tap

pink and beyond obedience like rain

ortoreksi

en generation af ortoretikere opsummerer kropslige data

en fiksering på sko af klinisk relevans

årsagen til organet en samling klassificeret som ni

medtag en diskussion nær leveren

inden i samhitaen en moderne slange

84 forskellige pyramider for at lave et kviksølvsansigt

uden eksistens en indvendig vandhane

lyserød og endnu videre lydighed som regn

Anïve / Aniv - haibun

Anïve

”Don't be anïve. Chose the red speech or the doctorate on black ladybirds”.

”Not that, it's way too exhausting, the red one, and I know zilch about ladybirds. What's a nïve?”.

“It's one word: a-n-ï-v-e. It's like being gullible with ten zeros and a cherry on top. You don't have to know about ladybirds to read from it. No one knows about ladybirds in this movement and no one cares. The red speech will get them cooking though. We could use some of that”.

Corco thought a while, or for a while he looked like he thought about it his hand playing on its own with a matchbox.

“How many will be there? I mean, it takes a crowd to get a crowd going”.

“Yes, and a spark. YOU are that spark, my friend!”

“Mh”.

ten thousand monks on a single melon ceasefire day

:::…:::…:::

Aniv

“Vær nu ikke aniv. Vælg den røde tale eller doktorafhandlingen om sorte mariehøns”.

”Ikke den. Den er alt for anstrengende, den røde tale, og jeg ved ikke et hammerslaw om mariehøns. Hvad er aniv?”.

”Det' ligesom at være godtroende med ti nuller og et kirsebær på toppen. Du behøver ikke at vide noget om mariehøns bare for at læse op. Ingen ved noget om mariehøns i denne bevægelse, og resten er fuldstændig ligeglade. Den røde tale ville dog få deres blod i kog. Det ku' vi godt bruge noget af”.

Korko tænkte en stund, eller en for en stund så han ud som om, han tænkte, mens hans hånd af sig selv legede med en tændstikæske.

”Hvor mange regner du med der kommer? jeg mener, for at få gang i en forsamling har man brug for en forsamling”.

”Jep, og en gnist. DU er den gnist, der skal til, min ven!”.

”Mh”.

titusinde munke på en enkelt melon våbenhviledag

White Cabbage / Hvidkål - haibun

White Cabbage

”Some days I wasn't given chloral hydrate. They gave me cabbage instead, the white kind. Then I could fly”.

from the darkness of the sun

I knead

my lover

…

the prose is a quote from a medical journal on a psychiatric patient from around 1885 used in a programme from Danmarks Radio

Hvidkål

”Nogle dage fik jeg ikke kloralhydrat. De gav mig hvidkål i stedet. Så kunne jeg flyve”.

fra solens mørke

ælter jeg

min elsker

…

prosaen er et citat fra en sygehusjournal, Sankt Hans ca. 1885, brugt i et DR program

Nostradamus' Jam / Nostradamus's marmelade

extracting the essence

of falling - a tiny drop preserved

in a Turin cloud

                       now answer this:

                       the eye that looks away

                       is a swan?

towers

sometimes we get

it right

                       in his astronomical domain

                                 the gnome recaptures

                       his 7th return

when in the early 20's

some voices become

turtles

                         for the men who know everything

                         Nostradamus serves

                         raspberry jam

“In essence it's just

a minor volcano with an u

i.e. vulcano” he says smiling

udtrækker essensen

af at falde - en lille dråbe præserveret

i en sky fra Torino

                         så svar på dette:

                         øjet der kigger væk

                         er en svane?

tårne

nogle lykkes det altså

for os

                         i sit astronomiske rige

                                genoplever dværgen

                         sin 7nde tilbagekomst

når de er i 20'erne

bliver nogle stemmer

til skildpadder

                         for mændene der ved alt

                         serverer Nostradamus

                         hindbærmarmelade

”Dybest set er det blot

en mindre vulkan med et c

altså vulcan” siger han smilende

From Failed Haiku no 5 - Corelli & Colombe

I had two sequences of one-line haiku published in Failed Haiku 5, May 2016. Here they are in both my languages.

Jeg fik trykt to sekvenser af een-linje haiku i Failed Haiku 5, Maj 2016. Her er de på begge mine sprog.

Monsieur de Sainte-Colombe (ca. 1640–1700),
Tombeau les Regrets - Les Pleurs

(after the film: “Tous les Matins du Monde”)

adding a 7th string he gives voice to the dead

thin wafers and wine an altar for she who left

amber and goat intestines that friction between life and sorrow

unable to speak my loving you must be enough

two fingers on the horse hairs he goes to drown himself

sun not gold on my fingers! the girls are silent

the torture of the gift of silence into the lake

cross country walk pissing is the ornamentation

like the painter's brush on the canvas so the bow on the strings

God's talking he doesn't need music they hide to listen

stolen caresses in exchange for the denied music

into the red book stranded on straight lines his grief

into what tomb can't I go now tears won't come vainglorious sorrow?

the music of turkeys and elder bushes he sells his horse to stay

Easter she says ”the other world” is a leaking boat

Monsieur de Sainte-Colombe (ca. 1640–1700),
Tombeau les Regrets - Les Pleurs

(efter filmen: “Tous les Matins du Monde”)

tilføjer en 7nde streng og den døde får stemme

tynde vafler og vin et alter for hende der gik

rav og gedetarme den dér friktion mellem liv og sorg

ude af stand til at tale at elske dig mår være nok

to fingre på hestehårene han går ned for at drukne sig

sol ikke guld på mine fingre! pigerne er tavse

lidelsen ved stilhedens gave ud i søen

på vandring gennem landet er tisseri ornamenteringen

som malerens pensel på lærredet således buen på strengene

Gud taler han har ikke brug for musik de gemmer sig for at lytte

skjulte kærtegn i bytte for den nægtede musik

hvilken grav kan jeg ikke lægge mig i nu tårerne ikke vil komme forfængelige sorg?

kalkuner og enebærbuskes musik han sælger sin hest for at blive boende

til påske siger hun ”den anden verden” er en utæt båd

                                          .........***.........

Arcangelo Corelli, Sonate da Chiesa a trè, Opus 1

(Rome, 1681)

sonate da chiesa Corelli's angel protrudes from dust

you see and you don't the dome of strings

nothing lighter than this F-major-needle below thunder

the paint as flaky as yesterday virgin blue

step soundless into the gold of prayer

play it the rim of the ripple after the first stone

that which keeps me afloat a flageolet on a g-string

a filigree weave that voice after god's

despondent you can't even whistle the damn thing

open a spider an apple a prayer it's there

raking the sky you don't even have to

present and yet you keep looking for the swallows

Arcangelo Corelli, Sonate da Chiesa a trè, Opus 1

(Rom, 1681)

sonate da chiesa Corellis engel træder frem fra støvet

du ser og ser ikke kuplen af strenge

intet lettere end denne F-dur-nål under tordenen

malingen så afskallet som i går jomfrublå

træd lydløst ind i bønnens guld

spil på den kanten af ringen efter den første sten

det som holder mig flydende en flageolet på en g-streng

et væv af filigran den dér stemme efter Guds

fortvivlet kan du end ikke fløjte den forbandede ting

åbn en edderkop et æble en bøn det er dér

fejer himlen det er ikke engang nødvendigt

nærværende og dog kigger du hele tiden efter svalerne

Magnificent Fish Day / Det Den Storslåede Fisks Dag

”Cod”. He falls down and bangs his forehead against the ground.

”Why 'cod'? Could be koi, for all I know. Or flounder ...”. I'm trying to break his will. It's Magnificent Fish Day and he has fallen under its spell.

”How many eels does it take to change a light bulb?” He is determined not to dishonour the customs and keeps silent pretending to study “Aquarium Fish in Colours”. And just as well. I can't think of a finish to the riddle slash joke.

                    with the DNA of a stone

                    I learn

                    to wear moss

”Torsk”. Han falder ned og hamrer panden mod jorden.

”Hvorfor 'torsk'? Det ku' være koi, så vidt jeg véd. Eller rødspætte ..”. Jeg prøver at nedbryde hans vilje. Det er Den Storslåede Fisks Dag og han er faldet under dens fortryllelse.

”Hvor mange ål skal der til, for at skifte en pære?” Han er besluttet på ikke at vanære skikkene og tier, mens han lader som om, han studerer ”Akvariefisk i farver”. Godt det samme. Jeg kan ikke finde på en slutning på gåden skråstreg vittigheden.

                    med en stens DNA

                    lærer jeg

                    at bære mos

up /op

no meat yet awakened
the hunting spider
plays solitaire

totally cigar shaped

the cigar I save

till granddad's birthday

rubbing rubbing

the shadow of the orchid

clings to the table

*:*:*

In a dream I'm commanded to bomb the ship MS Christmas anchored up in the harbour. I crawl into what can best be described as a double cone shaped vehicle of a dark metallic material. It takes off through the night air and lands close to the harbour as it's programmed to do. I step out and the vehicle shrinks. I can hold it my hand now and I know it has become the bomb I'm supposed to throw at the ship. I set the timer (like on an egg timer) and throw it towards the MS Christmas (which is now lit up with festive lights) but it hits a wooden fence and bounces back into my hand. This happens a few times and each time the timer goes back to the beginning and adds another thousand years. I predict that I'll be doing this forever if I don't wake up, so ...

ignoring my programming I step out left foot first

***

taking over the air again mating trees

with the help of unseen warblers sunrise

they do that drag houses up from the soil crows

**:**:**

intet kød vågnet endnu

jagtedderkoppen

lægger kabale

aldeles cigarformet

cigaren jeg gemmer

til farfars fødselsdag

gnider gnider

orkideens skygge

klistrer til bordet

*:*:*

I en drøm bliver jeg kommanderet til at bombe skibet MS Jul, der ligger for anker i havnen. Jeg kravler ind i et fartøj, hvis form bedst kan beskrives som en dobbelt keglespids af et mørkt metallisk materiale. Det letter og flyver gennem natten og lander tæt på havnen, som det er programmeret til. Jeg stiger ud, og fartøjet krymper. Jeg kan nu holde det i min hånd, og jeg ved, at det er blevet ti den bombe, jeg skal kaste mod skibet. Jeg sætter timeren (som på et æggeur) og kaster den mod MS Jul (som nu er oplyst af festlige lys), med den rammer et træstakit og springer tilbage til min hånd. Det gentager sig nogle gange, og hver gang går timeren tilbage til begyndelsen og lægger tusind år til. Jeg forudser, at jeg kan komme til at gøre det samme igen og igen i lang tid, hvis jeg ikke vågner, så ...

sætter min programmering til side træder jeg ud venstre fod først

*:*:*

overtager luften igen træer der parrer sig

med hjælp fra usete sangfugle solopgang

det er det de gør trækker huse op af jorden krager

incense from Tibet / røgelse fra TIbet - haibun

”It's incense from Tibet”, she says and lights a stick waving it about with great speed and big gestures so it ignites from its rubbing against the air itself.

”I don't have to talk to it”, I say and speculate where the mala begins and where it ends now that the start-and-stop bead is missing.

rain falls on the just and the un-ditto alike

so where

does the birch fit in?

..:..:..

”Det er røgelse fra Tibet”, siger hun og tænder en pind ved at vifte omkring med den meget voldsomt og med store armbevægelser, så den antænder ved at gnide mod selve luften.

”Jeg har ikke brug for at tale med den”, siger jeg og spekulerer over, hvor mala'en begynder og slutter, nu hvor start-og-stop perlen mangler.

regnen falder ligeligt på den retfærdige og den u-ditto

so hvor

passer birken ind?