Saturday, November 28, 2015

Success / Succes

A footballer tells us how he overcame adversities and became successful thanks to a Chinese smartphone. Outside the air hurries from the West to the East and we let it. Once we had a window that sounded like a saxophones when that happened.

veiling unveiling the moon industrious penguins




En fodboldspiller fortæller os om, hvordan han overvandt modgang og fik succes takket været en kinesisk smartphone. Udenfor skynder luften sig fra vest mod øst, og vi lader den. Engang havde vi et vindue, der lød som en saxofon, når det skete.

slører afslører månen foretagsomme pingviner

Clouds / Skyer - short haibun / kort haibun

For a brief moment we could make small clouds with our breath the other day. It meant nothing.

between observable super novae an espresso and a smoke






I et kort øjeblik ku' vi lave små skyer med vor ånde den anden dag. Det betød ingenting.

mellem observerbare supernovaer en espresso og en smøg

Friday, November 20, 2015

The Tale / Fortællingen

The Tale 
(The Hole in the Lake 2)

”If you can see it, don't stare at it”. That was, and still is, the old saying going round the village. ”If you stare at it, it's like the ”things” (and people would make, and is still making, quotation marks in the air with the 'pointing finger' and the 'long man' – that's the middle one – on both hands lifting them to align with their ears) that live in the hole can sense you more clearly”, and it always sounded like something to be avoided.

between showers playing solitaire with half a card deck

“They'll sense you and seek you out at night”, and you were left to yourself imagining what “they” or “it” would do then. Maybe steal your dreams or make your milk go bad, open and close doors and meddle with your memories.

no swallows but 5000 penguins reinforcing the spire

“Old Mr. X, he who walks the streets at night crying, is said to be one of those who can “see” (the quotation marks again) and he actually stared. At the hole, that is. Then his wife died and his house burned down”.
“No, his wife left him and went to live with Hansen out on the headland”.
“Nonsense. He was never married”.
“He most certainly was! I was living next to them for a couple of years in the big copper beech down by the old mill”.
“He never lived in the copper beech!”
“He did too!”

adjusting the atomic clock by a light year meticulous penguins

Whatever the “thing” or “things” in the hole in the lake (in as much they're real, which I begin to think is a possibility) do, it – or they - create confusion and disagreement. Not that that's something hard to accomplish anyway ...

one drop two drops a million and one autumn rain

“Is it even possible to live in a copper beech? What do you do when winter comes?” The coot, which has stood at a little distance, and yet isn't at an evolutionary stage that allows it to ask these questions for anyone other than itself as anything but a quiet inner wonder, waddle back down the trail to the lake, the lake with hole.




Historien
(Hullet i søen 2)

”Hvis man kan se det, skal man ikke stirre på det”. Det var, og er stadig, det, man siger i landsbyen. ”Hvis man stirrer på det, er det ligesom om ”tingene” (og folk ville lave, og laver stadig, citationstegn i luften med pegefingeren og langemanden på begge hænder, mens de løftede dem op i luften, til de flugtede med deres ører), der bor i hullet kan fornemme een mere tydeligt”, og det lød altid som noget, man burde undgå.

mellem byger lægger jeg kabaler med et halvt sæt kort

”De kan fornemme dig og vil opsøge dig om natten”, og det var overladt til een selv, at forestille sig, hvad ”de” eller ”det” så ville gøre. Måske stjæle dine drømme eller gøre din mælk sur, måske åbne og lukke døre eller blande sig i og rode med dine erindringer.

ingen svaler men 5000 pingviner forstærker spiret

”Gamle Hr. X, ham, der går rundt på gaden om natten og græder, siges at være een af dem, der kan ”se” (de dér citationstegn igen) og han stirrede faktisk. På hullet, altså. Så døde hans kone og huset brændte ned”.
”Nej, hans kone forlod ham og flyttede sammen med Hansen ude på næsset”.
”Vrøvl. Han har aldrig været gift”.
”Det var han så sandelig! Jeg boede lige ved siden af dem i nogle år i den store blodbøg ned ved den gamle mølle”.
”Han har da aldrig boet i blodbøgen!”
”Det har han i hvert fald!”

justerer atomuret med et lysår omhyggelige pingviner

Uanset hvad ”tingen” eller ”tingene” i hullet i søen (for så vidt de er virkelige, hvilket jeg begynder at tro på muligheden af) gør, så skaber den - eller de – forvirring og uenighed; ikke noget, der er vanskeligt at afstedkomme under alle omstændigheder ...

en dråbe to dråber en million og en efterårsregn

”Er det overhovedet muligt, at bo i en blodbøg? Hvad gør man så, når det bli'r vinter?” Blishønen, som har stået lidt på afstand, og som endnu ikke befinder sig på et evolutionært stadie, der tillader den at stille disse spørgsmål til andre end sig selv som andet end en stille indre undren, vralter tilbage ned ad stien til søen, søen med hullet.



Wednesday, November 18, 2015

The Hole in the Lake / Hullet i søen

The Memory
(The Hole in the Lake 1)

For as long as anyone could remember there was a hole in the lake. A hole that came and went in the eyes of some or was permanent for those who “had eyes that saw”, as they who “saw” said not without feeling a bit more chosen than the ones who only saw it from time to time.

for all my good intentions rotting bean sprouts

When you stood behind the church under the trees overgrown with vines as old as the hill on which the somewhat younger church was built and looked towards the pig farm on the other side of the lake you could see it. The hole. (If one had “the eyes”, for course). Ducks, coots, swans and the occasional grebe (all the kinds of birds that (theoretically) could be seen on the lake were depicted on a sign almost faded the same way as the photos in the long closed hair dressing salon (there aren't that many blue birds in Denmark, if any)) would paddle around it, perhaps looking down into it (who can say what birds pay attention to) without falling into it. As legend has it the hole didn't create a vortex or a waterfall.
You could stand there staring for hours, and never see a swan struggle to keep clear of it.

deep within the sound of rain a bacteria smelling of star anise

No, no one had ever seen anything fall down into the hole, any birds, that is, but there were stories about something looking like a person, or persons, depending on who told the story, exiting and entering the hole in the lake.

tracked by a satellite (of love?) I circle the meat counter



“It's portal”, says one.
“It's wizardry”, says another.
“It's not edible”, says a coot and coots away into the reeds.







Erindringen
(Hullet i søen 1)

Lige så længe nogen kunne huske, har der været et hul i søen. Et hul der kom og gik i nogles øjne eller var permanent for de, der ”havde øjne der kunne se”, som de, der kunne ”se” sagde ikke uden at føle sig en smule mere udvalgt end de, der kun så det engang i mellem.

på trods af mine bedste intentioner rådnende bønnespirer

Når man stod bag kirken under træerne, der var helt overgroede af efeu så gammel som højen, som den noget yngre kirke var bygget på og kiggede mod svinefarmen på den anden side af søen, kunne man se det. Hullet. (Hvis man altså havde ”øjnene”, selvfølgelig). Ænder, blishøns, svaner og en enkelt lappedykker nu og da (alle de arter af fugle, der (teoretisk) kunne ses på søen var afbilledet på et skilt, der var falmet på samme måde, som fotografierne i den for længst lukkede frisørsalon (der er ikke så mange blå fugle i Danmark)) svømmede (eller padlede) rundt om det og kiggede måske ned i det (hvem véd egentlig hvad fugle lægger mærke til) uden at falde. Historien ville vide, at hullet ikke frembragte en malstrøm eller et vandfald.
Man kunne stå der i timevis uden at se en svane kæmpe med at holde sig fri af det.

dybt inde i lyden af regn en bakterie der lugter af stjerneanis

Nej, ingen havde nogensinde set noget falde ned i hullet, i det mindste ingen fugle, men der fandtes historier (og de findes vel endnu), som fortalte om noget, der lignede et mennesker, eller mennesker, afhængig af hvem, der fortalte historien, der kom op af hullet eller forsvandt ned i hullet i søen.

sporet af en (kærligheds?-) satellit går jeg rundt om køddisken

 
”Det' en portal”, siger een.
”Det' trolddom”, siger en anden.
”Det' ikke spiseligt”, siger en blishøne og blishøner ind i sivene.

Monday, November 16, 2015

Time / Tid

The day after another attack I unroll a measuring tape and pressing a button it flies back into it's container. It's 2 metres out and 2 metres in. Getting it back in is quicker than rolling it out. Is there a lesson there?

mid November
some clouds get thinner
when they rain

At least there's peace inside the range of the tape.







Dagen efter endnu et angreb ruller jeg et målebånd ud, og ved at trykke på en knap flyver det tilbage ind i dets beholder. Det er 2 meter ud og 2 meter ind. At få det ind er hurtigere end at rulle det ud. Er der en lektie her

midt november
nogle skyer bliver tyndere
når de regner

I det mindste er der fred inden for målebåndets rækkevidde.

Saturday, November 7, 2015

An Ordinary Death / En almindelig død

In a short intense visit a bluebottle flies frantically around my rooms on a dark November night bumping into the even darker eyes of the windows and my one hanging lamp. It expires on the floor some 15 minutes later as the first sounds of the bass from a party at the inn across the road manages to make its way into my inner ear filled with the fluid the head cold caused. Though inhibited in movement due to the abnormal pressure behind it the eardrum manages to pass on some reminiscent bars of a country and western song which my mind of course completes with the notes I cannot hear (it's not difficult filling out the blanks in a c&w construction) and I hurry up to close the window.

where the green ones were yellow and death

I can't f*cking stand country and western music.






I et kort intenst besøg flyver en spyflue febrilsk rundt i mine stuer på en mørk novemberaften bumpende ind i de endnu mørkere vinduesøjne og min eneste hængelampe. Den udånder på gulvet næsten 15 minutter senere, da de første lyde af bassen fra en fest på kroen på den anden side af vejen formår at finde vej til mit indre øre fyldt med væsken forkølelsen har skabt. Selvom den er hæmmet på grund af det unormale tryk bag den, lykkes det for trommehinden at videregive nogle ufuldstændige takter af en country og western sang, som min hjerne selvfølgelig fuldender med de toner, jeg ikke kan høre (det er ikke svært at udfylde de blanke steder i en c&w konstruktion), og jeg skynder mig at lukke vinduet.


hvor de grønne engang var gule og døde

Jeg kan kraftedeme ikke fordrage country og western musik.

Monday, November 2, 2015

diary ku November 2nd 2015 / dagbogsku 2nden november 2015

up close it's nothing fog

tæt på er den ingenting tågen

:

inside it cows and horses and houses

inde i den køer og heste og huse

:

barely visible the white church in/of solid fog

knap nok synlig den hvide kirke i/af solid tåge

:

psychoeducation a diamond that's not a bridge

psykoedukation en diamant der ikke er en bro

:

out from it's hiding under the table a square sun

ud fra dens hi under bordet en kvadratisk sol

:

fog anything could be in there

tåge hvadsomhelst ku' være inde i den

:

if not darkness descended clouds

hvis ikke mørke nedstigende skyer